Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Hvad kendetegner vores børnehus:

Børnehuset i Tårs, en integreret institution med børn i alderen 0-6 år med ca. 100 børn fordelt på 2 afdelinger, Søholm og Vestbakken.

 

Børnehusets nærmiljø:

Børnehuset Tårs er placeret i Tårs by som er beliggende ca. 5 km fra Hjørring. Børnehuset består af to afdelinger; Søholm er beliggende i et boligkvarter midt i Tårs og Vestbakken er beliggende mellem Tårs skole og hallen.

 

Grupper: 

I afdeling Søholm går børnene det sidste år, inden skolestart

Afdeling Vestbakken består af vuggestue, mixgruppe og mellemgruppe. 

 

Hvordan og med hvem samarbejder vi: 

Da vi er en del af et lokalsamfund i Tårs, samarbejder vi bredt med skole, hallen, kirken og ældrecenter. 

 

Hverdagen: 

Vi holder åbent i begge afdelinger fra kl. 6:30-16:30 man-torsdag og 6:30-16:00 om fredagen.

I Vestbakken er der mulighed udvidet åbningstid, der kan ansøges om udvidet åbningstid såfremt arbejdstiderne kræver det. Børn fra ældste gruppen kan også ansøge om udvidet åbningstid, men ville skulle møde ind i Vestbakken. 

Senest 4 døgn før man skal bruge udvidet åben ansøges herom, bevilling gives ved henvendelse til faglig leder. 

 

Mad og måltider: 

 kl 6:30 og der serveres morgenmad (havregrød, havregryn og havrefras) frem til 7:20. Ca. kl. 9 og kl. 14 spiser børnene deres medbragte madpakker og til frokost serverer Frokostordningen et måltid.

I børnehuset Tårs har forældrene tilvalgt frokostordning, som er til valg i de lige år.

 

Indretning i børnehuset ude og inde: 

I hver afdeling er der tilhørende legeplads med rig mulighed for leg og bevægelse. I afd. Vestbakken er der en særskilt legeplads til vuggestuen, som er tilpasset aldersgruppen.

I hver afdelinger er der tydelige lærings og lege miljøer indenfor.

Hvert barn har deres egen garderobe med plads til overtøj, skiftetøj osv. Toilet og skiftefaciliteter forefindes i hver gruppe.

 

 Følg os på facebook  https://www.facebook.com/ Børnehuset-Tårs/